Sogens Én dråbe vand / Sogen’s One Drop of water
af Shodo Harada Roshi
…
Tekisui Giboku, afdød abbed ved Tenryuji, er kendt i vesten for fortællingen om ”Sogens Én dråbe vand”. I følge historien skulle Gisan Zenrai Zenji (Tekisuis lærer) en dag tage et bad, i det selvsamme bad som den dag i dag bruges i Sogenji. Vandet blev meget varmt og al for varmt til at kunne bade i. Gisan Zenrai Zenji tilkaldte sin hjælper og beordrede ham at hente koldt vand fra brønden ved bagporten til Sogenji. Fra denne brønd bragt hans disciple så vand til at hælde i badet og efter mange ture frem og tilbage med vand sagde Gisan Zenrai Zenji, hans lærer, til sidst at det var nok og temperaturen var lige tilpas og at han ikke skulle bringe mere vand. Da han blev sagt dette tog munken og hældte den lille sidste sjat vand ud, som var i bunden af spanden, idet han smed det ud lige på stedet og stillede spanden på hovedet. Da han så ham gøre det råbte Gisan Zenrai Zenji: ”Din idiot! Du har lige smidt en lille smule vand ud på jorden og stillet spanden på hovedet!” Gisan Zenrai Zenji fortsatte:” I det øjeblik du gjorde dette, tænkte du kun på den lille sjat vand og smed den derfor skødesløst bort, er det ikke sandt? Hvorfor gik du ikke et skridt videre, især nu da du ved at det er den årstid, hvor det aldrig regner nok? Hvorfor hældte du det ikke ud på havens træer og blomster? Hvis du havde hældt det ud på træet, ville det have blevet selv livet af det træ! Hvis du havde kommet det på blomsterne ville det være blevet selve livet i disse blomster og ville have levet videre. Hvorfor undlod du sådan en lille indsats som det?
Med disse bidende ord irettesatte han sine disciple alvorligt. Han fortsatte med at sige: ”I selv én dråbe vand, uanset hvor lille en dråbe det er, forandres vandets store værdi ikke det mindste! Hvis du ikke er i stand til at se værdien af en enkelt dråbe vand, uanset hvor hårdt du træner, så vil du aldrig blive én, der vil kunne give liv til denne træning.”
Gisan Zenrai Zenji, som så dette kostbare vand blive spildt for øjnene af sig, ham der altid havde levet af nogle få dråber vand fra regnen, for ham, med denne baggrund, er der ingen tvivl om at vandet var så dyrebart at han følte at hans eget liv blev kastet bort foran ham. Hvis vi ser omhyggeligt på det, var det nok ikke urimeligt at han blev så vred: det var hans eget livs energi, hele hans måde at leve på der blev smidt på jorden.
Munken modtog sin lærers belæring. For ham var det en meget lærig undervisning der slog ham dybt og gav genklang i ham. Han ændrede sit navn til Tekisui, som betyder ” en dråbe vand” og gik videre med at fuldføre sin træning. Dette er årsagen til at Tekisui formåede at realisere den dybeste oplysning i det ene udtryk ”Sogens Én dråbe vand”.
I Sogenji lærte Tekisui værdien i en dråbe vand og selv om han brugte denne belæring gennem sit 74 årige liv, blev den aldrig udtømt. Denne belæring, uanset hvor ubetydelig den kan synes, har stor betydning når den udtrykkes med ens hele totale energi for at hjælpe alle mennesker i samfundet og alle dem der føler at buddhisme er nødvendig. For disse folk har han brugt det og arbejdet på det til fuldendelse og udtrykt dets betydning i hans sidste digt:
Sogens Èn dråbe vand
I fireoghalvfjerds år
Brugt til fulde, aldrig fuldendt
Gennem himmel og jord
Og alle ti retninger.
…
Uddrag af Harada Roshis Morning dew drops of the mind, 1988.
Oversat af Torben Sottaku Pedersen.